Ofte stillede spørgsmål

Alt det, du gerne vil vide om implantater.

Er tandimplantater dyre?

I modsætning til hvad man skulle tro, er konventionelle proteser ikke altid rentable. Den indledende fase før en behandling med tandimplantater varierer, afhængigt af hvor mange implantater, der er nødvendige, og om der er brug for forstærkning af knoglen. Andre faktorer omfatter selve operationen, laboratoriearbejdet, protesen og tandlægens samt tandteknikerens honorar. Der vil kun blive udarbejdet en prisoversigt, når alle disse aspekter er blevet adresseret og, i visse tilfælde, kan tandimplantater være mere økonomiske på sigt.

Er der nogen risici ved anbringelse af tandimplantater?

Implantatbehandling er ikke en forsøgsbaseret fremgangsmåde. Det er en veldokumenteret, yderst avanceret tandkirurgisk teknik, der er blevet videnskabeligt testet og anvendt i årtier af tandlæger og kirurger verden over. Afhængig af hver patients helbredstilstand er der mulige risikofaktorer. Dårlig mundhygiejne eller begrænset opheling af såret pga. eksisterende medicinske tilstande (f.eks. diabetes og osteoporose) kan reducere muligheden for, at implantatet forbliver på plads. Eftersom alle kirurgiske procedurer indebærer mulige risici, vil din tandlæge evaluere, om tandimplantater er en mulighed for dig.

Er indgrebet smertefuldt?

Tandimplantater indsættes generelt under lokalbedøvelse, som hjælper med til at minimere ubehag under indgrebet. Patienter, der er usikre på implantatstedets tilstand efter indgrebet, skal konsultere en tandlæge.

Er der en aldersgrænse mht. behandling med tandimplantater?

Det er muligt at indsætte implantater, så snart kæben er holdt op med at vokse. Derfor kan tandimplantater hos unge patienter kun anbringes, når deres kæbeben er fuldt udviklet. I den modsatte ende af spektret er der ingen aldersgrænse under forudsætning af, at patienten naturligvis ikke udviser væsentlige medicinske risikofaktorer. Dette vil blive evalueret af tandlægen.

Hvor længe skal jeg vente på min endelige restaurering?

Efter indsættelse af dit implantat tager vedhæftningsprocessen (osseointegration) omkring 6-8 uger. Under dette forløb når implantatet den nødvendige stabilitet, der skal til for at bære vægt som en naturlig tand. Som altid kan ophelingsforløbet variere afhængig af patientens tilstand og indikation.

Findes der statistik, der viser hvor tilfredse patienterne er med deres implantater?

Spørgeundersøgelser foretaget over lang tid har vist, at Straumann®-implantater har meget høje overlevelsesrater.* Patienterne kan stole på Straumanns pålidelige løsninger, da der ikke gås på kompromis med kvaliteten. Ifølge en undersøgelse, der blev udført med 10.000 patienter i Tyskland**, var 66 procent af de adspurgte ”overordentligt tilfredse” med deres implantatunderstøttede restaureringer og 31 % var ”tilfredse”. Ud af de patienter med konventionelle restaureringer sagde kun 42 %, at de var ”overordentligt tilfredse”, mens 44 % sagde, at de ”generelt set var tilfredse”.

* Blanes RJ, Bernard JP, Blanes ZM, Belser UC. A 10-year prospective study of ITI dental implants placed in the posterior region. I: Clinical and radiographic results. Clin Oral Implants Res 2007; 18:699-706 ** Riegl Survey 6

Påkræves der nogen særlige efterbehandlingsforanstaltninger?

En ulastelig mundhygiejne er uhyre vigtig, inden et implantat kan anbringes. Efter indsættelse skal tænderne kigges grundigt efter, uanset om de er ægte eller kunstige. En ihærdig mundhygiejne hjælper med til at sikre tilfredsstillende resultater.

Er keramik ”bedre” end titan?

Titan er et biokompatibelt metal. Dette betyder, det er ugiftigt og tåles godt af kroppen. Implantater, der er fremstillet af titan, vedhæfter sig meget godt til levende knogle og er blevet anvendt i årtier inden for medicinsk udstyr. Der foreligger endnu ingen dokumentation vedrørende allergiske reaktioner over for titan. På grund af disse egenskaber kan tandimplantater af titan holde i årtier. Hvis du leder efter et metalfrit alternativ, findes der også keramiske implantater. De er fremstillet af keramik med en stor belastningsevne og er udarbejdet til at opfylde de optimale behov for funktion og æstetik. Ved tyndt eller vigende tandkød vil implantatet ikke skinne igennem, da det har samme farve som en naturlig tand.