Proceduren – fra diagnose til efterbehandling


Diagnose og beslutningstagning

Tandlægen tager røntgenbilleder og foretager CT-scanninger. Efter at have erhvervet sig disse oplysninger vurderes de forskellige behandlingsmuligheder. Fordelene og ulemperne ved de forskellige løsninger drøftes åbent, så du er velinformeret om alle aspekter ved proceduren, før du træffer en beslutning.

Tilstrækkelig knogle: en vigtig forudsætning. Der skal være tilstrækkelig knoglemasse til stede for, at der kan foretages en implantation. Der er patienter, der har utilstrækkelig knoglemasse, som kræver forstærkning, for eksempel hvis en tand har manglet i lang tid og kæben allerede er begyndt at svinde ind.

Indsættelse af implantatet

Tandimplantatet indsættes kirurgisk under lokalbedøvelse. Der kan anbringes en midlertidig restaurering på implantatet på operationstidspunktet, som kan sidde på under ophelingsfasen.

Ophelingsfase

Ophelingsfasen varer normalt fra et par uger til nogle få måneder. I løbet af denne periode vokser knoglen rundt om implantatet og integreres med implantatets overflade – denne proces kaldes osseointegration. God mundhygiejne er væsentlig i behandlingens ophelingsfase. Når den kunstige rod er ophelet, fungerer den som en bund, hvorpå individuelle kroner, flerleddede broer eller en helprotese fikseres.

Restaureringen anbringes

Dentallaboratoriet anvender et aftryk af implantatstedet til fremstilling af kronen, broen eller protesen. Tandlægen anbringer restaureringen, når tandimplantatet er ophelet.




Efterbehandling

Implantater er en fremragende valgmulighed og en investering i dit helbred. Med den rette efterbehandling kan de holde hele livet. For sådan en langsigtet succes er varetagelsen af dit implantat vigtig. Som med naturlige tænder kræver implantater samme regelmæssige eftersyn og grundige mundhygiejne. Når du følger disse retningslinjer, kan dine implantater holde i årtier.